QR16

Bålpladsen blev etableret i 2019 som et amfiteater. Området er stadig under udvikling for at kunne
tilbyde de bedste muligheder til vores lejere.

En mere detaljeret sammenfattet historie omkring FDF Frederikshøj lejren kan læses her.

 

FDF lejren Frederikshøjs historie

sammenfattet af Mogens P, C. Jacobsen

Gråsten januar 2021

Starten 1943

Den første tanke om en lejrgrund og en sommerlejr for det daværende FDF Sønderjyllands Distrikt opstod

midt under 2, Verdenskrig, umiddelbart efter FDF Aabenraa-kredsens start i 1943.

Under overskriften ”Ræk sonderjysk ungdom en hjælpende Haand”, blev et udvalg med bl.a. distriktsleder

Johs. Kyster, ing. K.Møller Christensen, og Arne Hou nedsat ,og begyndte straks på den vanskelige opgave

med at samle penge sammen til køb af en lejrgrund direkte ned til Genner Bugt og Lillebælt, på 3,1 hektar

på Løjt Land,

I januar 1945 var man kommet så vidt, at det første stykke jord kunne købes. Ejeren af arealet var gårdejer

Elberg, og prisen, blev på et møde på Folkehjem i Aabenraa aftalt til 5000,- kr.

I august 1945 købte man yderligere resten af det smukke areal på ca, 1,5 hektar til boldbane og lejrplads.

Ved et lodseddel salg til fordel for en kommende sommerlejr bygning i foråret 1945, blev der solgt 13.885

lodsedler af ejerfællesskabets kredse i Sønderlyllands Distrikt, hvilket indbragte 27.473,73 kr.

Korshøjen Brakhøj 15.juni 1945

den 15. juni 1945, på Genforeningsdagen, og Valdemarsdag, rejstes der på den nyindkøbte lejrgrund,

, et 5 m. højt kors på lejrens højeste punkt Brakhøj (41 m., o.h.).

Indvielsen blev foretaget af biskop for Haderslev Stift Noack .

Korset er skænket af Primat for Folkekirken biskop over Københavns Stift, Hans Fuglsang Damgaard, og

Foreningen for Kirkelig Kunst har leveret tegningen til korset.

Som årene er gået, er korset blevet udskiftet 2 gange, det nuværende kors er fremstillet af bolværkstræ fra

Aabenraa Havn og opsat 2004.

Den første bygning 1947 – 1948

Efter 2. Verdenskrig blev beslaglagte efterladenskaber af den tyske værnemagt solgt.

FDF Sønderlyllands Distrikt købte i 1947 en barak, som lå i Loddenhøj på Løjt Land, nær lejrgrunden.

Barakken havde tjent som radarstation for værnemagten og var bygget op i moduler, som kunne nedtages og

flyttes.

I vinteren 1947/48 var de endelige planer til lejrbygningen færdige og i foråret 1948 gik man i gang med at

bygge. Der var mange vanskeligheder forbundet med etableringen af lejrbygningen, f.eks. med at skaffe

vand og vejadgang, og inden lejren var færdig og grunden og vandforsyningen var betalt, havde den kostet

over 100.000,- kr.. Det var i 1948 mange penge!

Lejrbygningen har elektrisk lys, indlagt vand og vandklosetter. Der er 96 sovepladser fordelt på

2 sovesale á 36 personer, 4 førerværelser á 3 pers., 1 førerværelse á 2 pers., 2 tante værelse á 4 pers., og 1

tante værelse á 2 pers. Aller sovepladser er forsynet med madrasser. Ved hver sovesal er der vaskerum og

toilet, ved tante værelserne er der ligeledes toilet. I kælderen er der 3 WC til piger og 2 til drenge samt

pissoir, Spisesalen er 8,25×12,5 m med en pejs der ikke ryger. Køkkenet er forsynet med service til 100 pers.

gryder og pander og komfur til flaskegas. Spisekammer og god kold kælder.

I spisekammeret er lejrens mønttelefon, hvortil benyttes 10-ører!

Lejrbålspladsen ligger i slugten mod øst, med udsigt til Genner Bugt og Sønderballehoved.

I slutningen af juni 1948 kunne det første lejrhold tage bygningen i brug, og indvielsen kunne forberedes.

Indvielsen af FDF lejren Frederikshøj, 11. juli 1948

Søndag d. 11. juli 1948 var dagen for indvielsen. Lejren fik navnet ”Frederikshøj” efter Frivilligt Drenge

Forbund FDF´s protektor, kong Frederik IX. der sammen med dronning Ingrid satte glans over

indvielseshøjtideligheden. Der deltog Amtmand Refslund Thomsen Aabenraa, amtmand Pinholt Haderslev,

politimester Brix Aabenraa, og fra Løjt sogneråd gdr. Skovmand, samt en ca. to tusinde mennesker.

FDF´s distriktsleder pastor Johs. Kyster talte og gav udtryk for den ære det var, at kongen var kommet til

stede ved indvielsen og udtalte ”vi hilser og hylder Danmarks konge , og fortsatte,

Kongen tog valgsproget: Med Gud for Danmark. Vi satte et kors på højen ved lejren som udtryk for, at vi

tror på, at ”end er der en Gud foroven, der råder for Danmarks sag”.

Talen sluttede med at mindes d. 11.juli 1920, som den dag det varme venskab mellem kongehuset og

Sønderjylland blev knyttet, den dag da kong Christian X kyssede Dannebrog i Kongeskansen på Dybbøl,

hvorefter der udbragtes et nifoldigt leve for majestæterne.

Derefter gik kongen på talerstolen:

”FDFére! Det er mig en stor ære at være med til at at indvie jeres nye sommerlejr, Frederikshøjlejren her i

dag.I har gjort mig en stor ære ved at invitere mig med til denne højtidelighed. Jeg er ny i faget som

protektor for jer, men vi kender jo hinanden. Jeg håber, at Frederikshøjlejren, vil blive til velsignelse og

lykke for jer. Når jeg indvier lejren, skal det være med ønsket om, at held og lykke må følge jer”.

Efter talen kommanderede kongen: Klar ved flaget, hejs flaget!.

Herefter gik flaget til tops under sangen ”Vaj højt, vaj stolt” og et leve blev udbragt for Dannebrog.

Kongen og dronningen indskrev sig i gæstebogen og beså lejren, der blev serveret et glas vin i spisesalen,

hvorefter der blev holdt en del taler og overrakt gaver. Inden kongeparret tog afsked gik de op på

korshøjen ,hvorfra de nød den smukke udsigt, og forlod derefter lejren under hurraråb.

I 1949 besøgte FDF´s stifter Holger Tornöe lejren og skrev bl.a. i gæstebogen: ”Meget havde jeg ventet mig

– og så blev forventningerne endda overtrufne, da jeg stod på Frederikshøj”.

25 året for Frederikshøjlejren 1973

I 25 året for lejrbygningens beståen, blev der på kredsledermødet i Sønderjyllands Distrikt, hvor Mogens P.

  1. Jacobsen var valgt til ny distriktsleder drøftet, hvad der kunne gøres for at forbedre forholdene på

Frederikshøj. Tiden var en anden og lejren trængte til modernisering. Der var mange meninger om hvordan

det kunne gøres, og især hvad det kunne betyde økonomisk.

Efter en del møder enedes man om at danne et ejerfællesskab for de fleste interesserede kredse i distriktet, og

at der blev valgt en bestyrelse som skulle arbejde med sagen. Der fremkom flere forskellige forslag til

fornyelse af bygningen og hvad noget sådant kunne koste..

På et møde i januar 1975 hos Niels Aage Sørensen i Haderslev, blev der lagt en gennemarbejdet skitse,

udarbejdet af bygningskonstruktør Arne Olesen Gråsten og Mogens P. C. Jacobsen, på bordet, som

omfattede en helt ny idé til lejren, der så bort fra de forskellige ”lappeløsninger” man hidtil havde overvejet.

Efter nøje overvejelse og god konstruktiv drøftelse, blev man enige om at det var det vi ville.

På distriktets kredsledermøde også i januar 1975, blev planen og økonomien fremlagt og godkendt, samtidig

med at kredsene blev opfordret til at indtræde i et forpligtende ejerfællesskab ved at underskrive en

erklæring herom..

Dette efterkom alle kredse, undtagen Sønderborg, idet de havde sommerlejren Alsborg, som også stod for at

skulle moderniseres..

Nu kunne ombygningsplanen endelig iværksættes.

Det ” ny Frederikshøj ” bygges 1975-1977

Efter indkomne tilbud fra håndværkere, blev entreprenørfirmaet Hans Æbeløe Gråsten valget til hoved

entreprenør., og der afholdtes et bygge møde i februar 1975 i den gamle bygning.

Ejerkredsenes ledere og seniorer blev opfordret til at medvirke i nedrivning af træbygningen, hvilket også

blev efterkommet, og der blev nu arbejdet for fuld kraft. Langt det meste af det gamle Frederikshøj var af

træ, og alt hvad der kunne brænde, blev slæbt udenfor og afbrændt i et stort bål, mindre dele afbrændtes i

husets pejs..

I det tidlige forår 1975 var hovedbygningen ved eget arbejde total ryddet, og kun taget og tagkonstruktionen

understøttet af jernstivere ”soldater, var tilbage.

Herefter kunne murerarbejdet på I-etape begyndes, og allerede i april maj var murene ført op under det

gamle tag på hovedbygningen.

Landsforbundets generalsekretær Erik Hüberts og FDF´s hovedkasserer Gunnar Starup besøgte lejren i maj

1975, hvor de var imponeret over Sønderjyllands initiativ og gav tilsagn om et økonomisk tilskud fra

Julsøfonden..

Der blev afholdt en del arbejds week-ends i løbet af sommeren, hvor H.C.Jepsen Rødekro, Erik Koch og

Keld Hansen, Rødding Mogens Jacobsen, Gråsten , og Niels Aage Haderslev, med familier var meget

aktive. Jord -og planeringsarbejde stod Robert Mundbjeg, Tønder, for.

I september 1975 blev vinkelfløjen, ryddet og alle de gamle 3. etagers jern køjer blev slæbt ud, hvorefter

murerne kunne gå i gang med II etape i november måned og frem i foråret 1976.

  1. januar 1976, valgtes bestyrelse og udvalg, med Niels Aage Sørensen som formand , Erik Kock

næstformand, Ole Kølle sekretær, Tove Henriksen kasserer, Johs. Matthisen udlejning, samt Mogens

Jacobsen for Sønderjyllands Distrikt, desuden Erik Løkkegaard lejrskoleudv. Keld Hansen og Erik Kock

økonomi udvalg,

I september 1976 blev der afholdt en uofficiel indvielse for bestyrelse m.m. og håndværkerne.

På den økonomiske front blev der arbejdet kraftigt til mange sider, med at skaffe de ca. 800.000,- kr.

som nybygningen ville koste. Forlods havde Haderslevkredsen stillet 100.000,- kr . Det var penge fra salget

af deres kredshus med Haderslev kaserne. Pengene skulle tilbagebetales når man fik brug for dem til køb af

nyt kredshus. Erik Kock og Keld Hansen, og Mogens Jacobsen var meget ihærdige med ansøgninger til

Sønderjyllands Amt og kommuner, myndigheder og fonde. Ejerfællesskabets kredse indbetalte 10,- kr, pr

medlem, der blev udstedt aktiebreve, fremstillet en sparebøsse i karton, som alle FDFérne fik med hjem, for

at man også ad den vej kunne hente bidrag fra medlemmernes familier. Der blev afholdt et stort

bilorienteringsløb d. 25 maj 1975, under navnet ”Montefiddepukkelhøj-rally,”,.hvor målet var på

Frederikshøj,og startgebyret tilfaldt lejren. Der deltog ca. 100 biler. Indtægt ved salg af jord til stiforbindelse

for Dansk Folkeferie, samt indtægt fra Ruth D. Jessen for en skelforandring på 946 m.

Indvielse af det ny Frederikshøj 21. og 22. maj 1977

Et forslag til program for en stor indvielsesfest i dagene 21. og 22. maj 1977, blev vedtaget .

En indbydelse til reception lørdag d. 21. maj kl. 1000, for særligt indbudte bidragydere, i alt ca. 70 pers.,

kredsledere, tidl. ledere i FDF , og en anden indbydelse til folkefest søndag d. 22. maj, for alle børn og

forældre i FDF´s kredse i Sønderjylland, blev udsendt.

Receptionen: FDF Nordals´orkester spillede under ledelse af Willy Sørensen, hvorefter flaget gled til

tops .Erik Kock bød velkommen,Niels Aage holdt som formand tale, hvor han nævnte FDF´s tradition for at

tage på sommerlejr fra den første lejr Jomsborg fra 1906, og Alsborg som den første i Sønderjylland.

Dernæst beskrev han byggeriets forløb og takkede for myndighedernes velvilje og de indkomne bidrag.

Dernæst åbnede Amtsborgmester Erik Jessen den meget lange talerrække, efterfulgt af distriktsleder Mogens

Jacobsen som overrakte en malmklokke, forbundssekretær Børge Schmidt, IngerBusch Hansen DDS,

borgmester/tidl. familieminister Camma Larsen Ledet, Arne Hou, præsterne Chr.W.Bøttern, K.M Knudsen,

samt forskellige repr. For institutioner og FDF kredse .

Folkefesten: FDF kredsene stillede alle med deres faner, flaget blev hejst, hvorefter der var

festgudstjeneste, hvor pastor Chr.Wilhelm Bøttern prædikede. Nordals FDF orkester spillede til salmerne.

Alle ca 6-800 mennesker gik ned til stranden, hvor der var arrangeret en redningsøvelse ude i vandet med en

redningshelikopter fra flyvestation Skrydstrup,.helikopteren landede efterfølgende på fodboldbanen, hvilket

vakte stor opmærksomhed. På fodboldbanen havde forskellige kredse hver deres bod hvor man kunne købe

og prøve forskelligt. Gråsten FDF havde bygget en meget høj og lang svævebane tværs over boldbanen..

Der var kaffebord og underholdning med folkedansere fra Padborg v/Anny Ankersen, skuespillerne Asger

Reher og Preben Christensen underholdt med sang og sketch.

Hele indvielsesfesten foregik i det fineste forårsvej og blev en stor succes og meget festligt.

Ny boldbane oktober 1978

I efteråret 1978, blev arealet vest for bygningen, der var let skrånende, planeret af Løjt Maskinstation ,

hvilket var en stor forbedring, også for teltning, samtidig blev bålpladsen også etableret nedenfor arealet.

Lejrarealet Råhoel købes 1992- 1993

I eftersommeren 1992 blev vi opmærksomme på at Dansk Folkeferie havde planer om at opkøbe jord fra de

omkringliggende landbrugsejendomme, med henblik på at etablere en 18 huls golfbane. Aabenraa Kommune

havde også lavet en lokalplan til formålet. Mogens Jacobsen gik straks i gang med at kontakte de 4

gårdejere, og fik bekræftet at det var rigtig nok, og at de var villige til at afstå jord til den ca. 60 HA store

golfbane.

Såfremt det blev en realitet, ville Frederikshøj blive ”omklamret ” af projektet.

Golfbaneprojektet lod vente på sig p.g.a. manglende økonomi . Ejeren af gården Lammesbjerggård, Halfdan

Andersen, Barsøvej 121 , som havde ca. 5 HA beliggende direkte syd for Frederiksjøj gik efter flere

forhandlinger med Jens Erik Salomonsen og Mogens Jacobsen med til, at vi fik forkøbsret på arealet, og at

vi havde et år til at skaffe pengene , som blev aftalt til 180.000,- kr. + tinglysnings/udstyknings

omkostningerne.

Vi gik straks i gang med at søge A.P.Møller, Alvingfonden under Grænseforeningen og andre. Vi inviterede

forretningsfører Lundbjerg fra Grænseforeningen på frokost på lejren, hvor han beså de arealer det drejede

sig om, og han var meget positiv for at indstille vor ansøgning for Grænseforeningens bestyrelse.

Kort før jul blev formanden for Frederikshøj ringet op af Grænseforeningen, hvor man spurgte til sagen, og

om vi havde fået de nødvendige midler, hvilket jo ikke kunne bekræftes. Samtalen sluttede med at så kunne

der her telefonisk meddeles at de havde den glæde at bevillige 200.000,- kr. til jordkøbet, – og glæden var

stor fra vor side. Endelige betingelse og skøde til køb af markerne, blev udfærdiget til underskrift af

næstformand Leif Schmidt.

Efter erhvervelsen gav Aabenraa kommune lov til, at en toiletskurvogn kunne placeres i grusgraven, ved

Barshøj. Toiletvognen fik tilslutning til den bestående kommunale kloakledning i nærheden, og der blev ført

el -og vandledning frem til toiletvognen helt nede fra Frederikshøj-lejren.

Det nye Råhoel-lejrareal blev festligt indviet d. 23. maj 1993, af Grænseforeningens formand Viggo Witt

Hansen, som skar det røde bånd til arealet over med en nyindkøbt slirekniv, som han fik som gave.

Der var orkestermusik ved Nordals FDF taler, sherry, småkager og stort sønderjydsk kaffebord.

Råhoel områdets stednavne.

Efter overtagelsen skulle vi have udfærdiget ny information for det udvidede Frederikshøj, hvortil der tryktes

en 3-sidet folder.

Udover det gammelkendte område Frederikshøj, kom nu nye stednavne til, som, :

Sennepskværn, Barshøj , og Lammesmark . Ideen til stedbetegnelsen Sennepskværn fik vi fra den tidligere

ejer som altid havde kaldt den første mark mod syd ved dette navn og den fjernere mark for

”Lammesmark”, fordi arealet havde hørt til gården Lammesbjerggård på Barsøvej..

I Råhoel slugten er der en del ræve -og grævlinge grave, i de sandholdige skråninger

På området findes der en kilde nær stranden.,der blev før FDF´s tid på Frederikhøj her etableret en pumpe i

store cementrør, hvor fra der via en rørledning kunne forsyne området med drikkevand. Det ligger i det

uvisse hvor effektivt og godt det fungerede. Men kilden er der endnu i 2021, og vandet kan drikkes.

Barshøj

Navnet ”Barshøj” leder hen på ældgamle sagn om kæmpen Bars, som huserede i Barsmark på Løjt Land.

Et af sagnen går på at en dag ville han over til Fyn, og da han vadede ud i Lillebælt og Genner Bugt, var der

noget de generede han i den ene træsko. Han tog træsken af og tømte den ud i vandet, hvorved øen Barsø

opstod.

Et andet sagn går på, at kæmpen Bars i et anfald af vrede tog en håndfuld jord som han kastede i havet efter

fjender, hvorved øen Barsø opstod. Det hul der opstod efter den håndfuld Bars smed i vandet, er den slugt vi

i dag kalder ”Råhoel”. – og det er ganske viist.

Stormfaldet d. 3. december 1999

Stormen d. 3. december 1999 gav store skader på de fleste skove i Danmark, således og på Frederikshøj,

hvor de ca. 40 år gamle grantræer i slugten øst for korshøjen blev væltet, og lå på kryds og tværs over hele

slugten, det blev en vanskelig oprydning som Småkovsforeningen var behjælpelig med. Der kom assistance

fra skovrydningsmaskiner fra Sverige. Regningen til Skovforeningen på ca. 20.000,- for rydningen blev

betalt med salget af de bjærgede træstammer. Yderligere solgtes nogle egestammer til Holbi Savværk, så alt i

alt kom vi skadesløs ud af dette. I sommeren 2001 var området ryddet-stødene blev liggende ig skulle rådne

bort med tiden.

Heldigvis havde selve bygningen kun taget minimal skade af stormen, med få afblæste tagpander.

Frederikshøj 50 års jubilæum udbygningsplan 1998 – 2005

På årets generalforsamling, blev der i a.a. Frederikshøjs 50 års jubilæum skålet i champagne, men også

fremlagt de første planer for en udbygning af lejren. Vor økonomi sagde at der p.g.a. næsten maksimal

udlejning var over 400.000,- kr i kassen. Der havde længe været et ønske at få et større grupperum som

supplement til spisesalen, sam at udnytte 1. salen på vinkelfløjen med sovepladser, således at der kun var

dobbeltkøjer i alle soverum. Arkitekt Jørgen Hoeck blev engageret til at tegne det nye projekt.

Vort ønske var at udvide ud over den bestående sokkel, hvilket stødte på vanskeligheder med

strandbyggelinien på 100 m. som vi efter tovtrækkeri med kommunen måtte opgive, og ændre planerne til

kun at udvide i gården og udbygge 1. salen..

I efteråret 2001 fik vi byggetilladelse til de ændrede byggeplaner. Kassebeholdningen var på 510.000,- kr.

Der blev afholdt møde med Grænseforeningen ang. tilskud til byggeprojektet, samt afsendt breve til mange

fonde. Der var afslag fra A.P.Møller fonden. En indtægt for vejret fra udbygningen af sommerhusområdet på

35.000,- blev færdig forhandlet. Der blev nu ansøgt hos Friluftsfonden, Tipsmidlerne og forskellige grønne

fonde, og Nordslesvigsk Asyl fond.

I marts 2004 modtog vi besked om en bevilling på 300.000,- kr fra Friluftsfonden, og med dette beløb plus

en del mindre beløb, og 30.000,- kr. fra Grænseforeningen til inventar, kunne vi opvise ca. en million kr. til

udbygningen. Dette betød at vi skulle låne ca. 400.000,- kr. for at byggeriet endelig kunne starte, hvilkett

ville være overkommeligt for Frederikshøj fremtidige drift.

Der blev oprettet en kassekredit i Sydbank på 500.000,- kr

Byggeriet påbegyndtes i april 2004 af tømrerfirmaet af Klaus Møller Løjt Kirkeby, og i december 2004 blev

der afholdt rejsegilde med pølser og øl.

Udover ud -og nybygning, bestemtes at alle rum skulle renoveres, nymales ,køjer efterses, nye gardiner

m.m., så hele lejren kunne fremstå helt opdateret. Disse tiltag betød at totalentreprisen på ud-ombygning og

renovering beløb sig til 1.586.739,40 kr. Vor kasserer Hans Henrik Bendtsen havde under hele

udbygningsfasen styret økonomien, hvilket gjorde at der vi ikke kom i uføre med pengesagerne. Dog kunne

kassereren meddele, at kassen i foråret 2005 var noget slunken, så der blev sat lid til god udlejning fremover.

Genindvielse af Frederikshøjs ud-og ombygning d. 27. maj 2005

Den 27 maj 2005 kl. 1400-1600, blev der inviteret til genindvielsesfest og kaffebord, efter færdiggørelsen

af ud.-og ombygningen, af Frederikshøj.

Det havde været et langt og sejt forløb, at nå til vejs ende, men resultatet blev, at lejren fremstår og lever op

til de fleste krav man kan stille i 2005.

Lejren huser 64 sengepladser, det samme som tidligere, blot med mere albuerum i soverummene p.g.a.

udbygningen til kip, med hemser. Der er nu lukkede gangarealer, samt et stort grupperum, et nyt

handicaptoilet, ny belysning i salen og nymalet overalt.

Dagen blev meget festlig med mange gode taler og ønsker og udbragt et leve for vor gamle lejr.

Der var mødt gamle FDFére der havde være med fra starten i 1943, repr..fra landsforbundet, venner af

lejren, naboer, samt nogle af dem der havde støttet økonomisk.

Arkitekt Jørgen Hoeck fik en særlig tak for hans indsats og store tålmodighed gennem hele ombygnings

fasen.

Arne Hou ,Emmerlev, 92 år, havde en rødbøg med som gave, den blev plantet i kanten af boldbanen til

minde om dagen.

Nyt tag på Frederikshøj 2017-2019

På et bestyrelsesmøde i september 2017 var der enighed om at udskifte det gamle tag fra 1948 på

hovedbygningen, med et nyt tegltag og tagrender. Efter indhentede tilbud fra 3 tømrerfirmaer, enedes man

om at sige ja til tømrerfirmaet Klaus Møller Løjt Kirkeby, som også i sin tid stod for genudvidelsen i 2005.

Prisen for et nyt tag var 450.000,- kr,, Et byggeudvalg blev nedsat, og igen blev der i løbet af 2018 sendt

ansøgninger til fonde m.m..

SE-fonden bevilligede 100.000,- kr , Danfoss, BHJ-fonden i alt 50.000,- kr + mindre donationer, dette

muliggjorde sammen med et fordelagtigt lån fra Støttekredsen for FDF i Sydslesvig

på 150.000,-kr og egne midler på 100.000,- kr., at projektet kunne finansieres.

I februar/marts 2019 gik arbejdet i gang og i april 2019 stod det nye tag på Frederikshøj, med tagrender og

isolation m.m., færdigt.

I samme periode blev der opført et udhus til affaldsbeholdere og redskaber lidt øst for bygningen,

og vest for bygningen nedenfor boldbanen blev der etableret en udvidet bålplads med siddepladser i beton.-.

Af nogle betegnet ”Det romerske amfiteater”. Pris ca. 75.000,- kr.

I 2020 fik spisesalen et støjdæmpende loft, stort set lavet ved eget arbejde.